Om

Opbrud, akryl og tusch på lærred

Naturkraft
Jeg er fanget af naturens transformation og overlevelse – det magiske ved det sarte, det vilde, det visne – og dens evne til at vokse på trods. I revner og sprækker, opad mure, under bygninger og mellem vores kultiverede vækster. Mine værker handler om vækst –  liv og død, styrken i selv små plante. Det smukke grønne – det visne. Vinter, sommer, forår, efterår. Vejr og vind. Den evige cyklus og transformation fra det spirerende grønne til det afblomstrede. Blomstring kontra afblomstring, samtidig kredser jeg om min fascination af arkitektur/menneskets aftryk og naturens modtryk.

Det interesserer mig at arbejde med mine værker – prøve at stoppe når antydningen er der, lade være med at gå ned i alt for meget detalje – fange det umiddelbare indtryk som maleri, tegning eller grafik.
Jeg maler med akrylmaling, tusch, akvarel, kaffe alt der kan give farve på lærred og papir. Som  redskaber bruger jeg udover pensler, fjer, penne af bambus, pinde. Jeg tegner med grafit, tusch, kul for at opnå lige præcis det udtryk jeg ønsker.

Som oplæg til mine værker, tegner jeg skitser på stedet, fotograferer og bearbejder det igen via skitser og farveprøver. Hvis jeg har brug for andre vinkler eller nærbilleder bruger jeg ofte opslag i bøger og på computer. Forarbejdet gør, at jeg har bearbejdet motivet inden jeg overføre det til lærred, eller grafik . Det gør at jeg kan koncentrer mig om udtrykket i maleriet og det impulsivt opståede.
Selvom mine malerier ofte er inspireret af faktiske steder/objekter, ender det færdige værk som en syntese af observation og indtryk til et nyt udtryk.